I Kiropraktisk Center har vi en bred erfaring i behandling af smerter og symptomer opstået i forbindelse med en hjernerystelse.
Vi anviser træningsøvelser (f.eks. øjen- og balanceøvelser), afslapningsterapi, behandling for øget bevægelighed i nakke og ryg samt råd om både den rigtige førstehjælp, men også den opfølgende helbredende ”opførsel” i hjemmet.
Mange hjernerystelser registreres ikke
Det anslås, at cirka 600 ud af hver 100.000 danskere oplever alvorlige hjernerystelser hvert år. Mange hjernerystelser bliver ikke registreret, fordi langt de fleste er symptomfri efter nogle få dage eller uger, og derfor får hjernerystelsen ikke nævneværdig indflydelse på patientens liv.
Men hos nogle medfører det længerevarende symptomer hyppigst hovedpine, svimmelhed, nakke- og rygsmerter med varierende grader af kognitive forandringer som fx hukommelses- og koncentrationsbesvær
Schneider mfl. rapporterer i British Journal of Sports Medicine en randomiseret klinisk undersøgelse, hvor 31 yngre sportsfolk, som havde symptomer efter hjernerystelse af mere end 10 dages varighed, blev randomiseret til enten holdningskorrigerende behandling, range of motion-øvelser og fysisk og mental hvile eller den samme plus manuel behandling til nakken og cervicovestibulare øvelser (øvelser for bl.a. øjenkoordination).
I gruppen, som fik manuel behandling og øvelser, vendte 73% af deltagerne tilbage til deres idræt som symptomfrie efter 8 uger mod kun 7% i kontrolgruppen.1