Det er de færreste af os kvinder, som er vilde med tanken om at vi måske en gang med tiden får en tantepukkel – hvis vi ikke allerede har fået den.
Men vi bestemmer ikke altid selv om vi får den eller ej. Den kan ramme alle. Selv kronprinsesse Mary har fået tendens til en lille tantepukkel! Den anes på et af dåbsbillederne.
Tantepuklen består af muskler, fedt og bindevæv og er i sig selv harmløs.
Hvad kan Kronprinsesse Mary (og os andre) gøre for at undgå den? Forsøge at opretholde en god holdning. Hovedet skal være over kroppen – hovedets vægt skal bæres gennem nakken og hvile på skulderåget. Nakke og den øverste del af ryggen skal bevæges og styrkes. Kroppens kernemuskler skal styrkes, så overkroppen kan holdes ret.
Tal med din kiropraktor om, hvad netop du kan gøre for at undgå en tantepukkel, eller hvad du kan gøre for at gøre den mindre!